Fotoalbum

Krydstogt omkring Britannien.

Onsdag morgen smutter vi ind til Nordhavn og finder det gode skib ”Vision of the Seas” og lader os indkvartere i kahyt nr. 2539. Det er altså en indvendig kahyt, hvor der ikke er anden form for lys end elektrisk, - noget vi hurtigt vænner os til. Vi afsejler klokken ca. 17.00 og sætter kursen mod Skagen. Inden vi når dertil, så er natten gået, og vi er på havet hele den næste dag. Første havn er Invergordon, og her kommer vi på vores første udflugt. Med bus bliver vi kørt til Lockness-søen, hvor alle stiger ud. Først kan vi se en film om det uhyre, der påstås at leve i søen. Men her står vi bare af, for der er så mange mennesker, som render i alle retninger, frustrerede og helt vilde i maskerne. Hurtigt forlader vi dette kaos og går ned for at kikke på en berømt borg der ligger ved søen – Urquhart-borgen hedder den. Vi skal senere ud og sejle med en bette båd til en anden by, der hedder Clanmann, hvor vores bus så vil samle os op. Uhyret dukker dog ikke op i dag, og lykkelig lettede over dette rædsels udeblivelse stiger folk i land. Vi har desværre mistet en gæst. Det er en dame der går med rollator. Hendes mand var vist gået på toilettet, og da han kom ud igen, var damen væk. Det giver nogle problemer for vores guider, og det skal blive værre endnu, for den båd vi skal sejle med har ikke fået besked om de 68 gæster fra vikingelandet, der er vilde med at sejle. Vi bliver derfor mere end 1 time forsinket. Derefter kører vi tilbage til borgen igen for at se efter den forsvundne dame, og tiden går og går. Vi ånder lettet op, da man omsider kan meddele, at damen der hedder Grethe, er taget hjem med en bus fra rederiet. Hun kunne ikke finde sin mand og os andre og mente, at vi nok var taget af sted uden hende. Nu sov hun til middag, og vi kunne fortsætte vores tur. Vi når kun en hurtig bustur gennem byen Inverness, inden vi igen bliver sat af udenfor vores flydende hotel. Det er ikke det bedste vejr, men man kan da ikke regne med at vi har taget det danske vejr med os. Nu går det bare op på dæk 9 til den dejlige mad, der hver dag bliver disket op til hungrende danskere. Der er blevet talt ikke mindre end 878 danskere, så man skal altså passe på med, hvad man siger, for alle forstår det.

Næste dag er der en udflugt til byen Glasgow, og her ser vi domkirken, og vi får da også filmet byens ældste hus. Senere bliver vi kørt ud til et museum der er rigtig spændende, Kelvingrove hedder det. Lige overfor bygningen er der gang i en slags bowling på græs.  Vi har så lidt tid på egen hånd, og der er alt for lidt tid til at nå ret meget, da vi også skal nå at besøge et whisky-destilleri. Her får vi smagt på den gode vare, og en herlig tandløs mand fortæller en gribende historie om hans liv mellem tønderne. Denne dag er opløftende og alle er i godt humør.

Vi sejler så til Irland, og byen, som mange synger om, nemlig - Dublin, bliver vores mål på egen hånd. Vi tager en Shuttle bus ind til centrum, og der er vi så overladt til vores eget bentøj. Universitetet, der ligger midt i byen, har masser af turister, som higer efter viden, hvorimod vi blot kikke på bygningerne og bruger elevernes toiletter. Det er lettende på alle måder. Efter flere timer, sætter vi os op i bussen, og sultne, som om vi ikke har spist i flere dage, går det ud over pølser og bøffer i baren.

Vi sejler igen, og næste havn er Cobh, som er en lille og meget hyggelig by. Vi skal på tur igen, og denne gang er det en kæmpestor park og et gammelt slot, der er målet. Det ligger i udkanten af byen Cork. Her har druiderne holdt til en gang i tidernes morgen, og hekse, trolddom og jeg skal komme efter dig, er til at gense i stenene. Det er da noget af en udflugt. Vi er på egen hånd en lille time i byen Cork, inden vi igen skal  smage på whisky (uden e). Det er en kæmpestor virksomhed, der dog i dag kun er museum for Jamesson wkisky, som de fleste sikkert har drukket. Guiden, der fortæller om virksomheden, er rigtig god til at lire masser af ord af, uden at der er ret mange, som forstår, hvad hun siger. Hun er simpelthen en grammofon. 

Vi kommer tilbage på skibet igen, og senere går vi så en lille tur i havnebyen Cobh, og den er jo berømt for at have haft det sidste besøg af skibet Titanic, der aldrig mere kom i havn. Byens kirke ligger så smukt, som en kirke kan ligge, - højt, og med udsigt til den store verden. Og så er kirken endda også flot indendørs. Det er et godt besøg. Vores ”Vision” sejler så videre med os, og en hel dag uden fast jord under benene gør sit til, at vi gerne ligger og slanger os på det øverste dæk, mens solen giver sit bidrag så meget, som skyerne tillader. Vores sidste by ligger i England, og den hedder Dover. Vi går ind til byen og forventer ikke det helt store af den. Men pludselig dukker byen op, og den er altså ret stor, set med vore øjne. Roskilde er vel den by, som Dover kan sammenlignes med. Nu har byen bare ikke ret mange seværdigheder, men den er altså rigtig hyggelig. Vi har nu kun tilbage, at sejle til København. 2 nætter på skibet, og vi kan gå fra borde tidlig lørdag morgen. Klokken er lidt over 8, da vi igen står indenfor i vores dejlige hjem, drivvåde fra top til tå, for Vorherre har virkelig grædt over,at vi ikke var her.