Østersøen rundt

søndag d. 12 maj 2013

østersøens perler  

Onsdag den 8 maj 2013

Vi skifter tog fra Østerport, og efter næste station er vi så i Nordhavn.
Det regner lidt, men vi går mellem dråberne og bliver næsten ikke våde - Vi mærkede intet ! Kufferten overlader vi til den stærke mand, der lægger den på transportbåndet. Hvilken tur den skal ud på, er ganske uvist. Vi går ind til skranken hvor billetterne skal udleveres. Her er der kø, og en pige sørger for, at der ikke kommer for mange frem, samtidigt. Hun ser ud til at have det ondt. Måske har hun problemer på hjemmefronten?
Vi bliver filmet, og vores indgangskort er sikret. Vi kan gå ombord straks men skal lige filmes med rorpinden i hånden. Det er nemt at finde vores kahyt, og Henriette bliver glædeligt overrasket ved synet. Pæne stole udenfor lige til at sætte røven i. Vi er blevet lidt sultne og går op på cafeteriet, der hedder noget med Pompei, hvor vi spiser en pizza og lidt kartoffelsalat. Jeg henter lidt vand med is, som bliver vel modtaget af damen. Nu har vi så forladt vores Moder Danmarks jord og er kommet ud på det dybe vand, og det gør slet ikke ondt. Jeg mærkede intet. Vi sætter os og går i gang med at løse de værste problemer i en meget svær sudoku. Henriette vandt, og det gjorde virkelig ondt. Jeg mærkede det helt ind i sjælen. Det er ellers ikke så tit, der er gang i den. Men det gjorde virkelig nas. Klokken nærmer sig 17.00 og vi skal have øvelse med redningsvestene. Vi tager dem på og venter så, til alarmen går igang. Så smutter vi ned på dæk 7, som er vores redningsbåds parkeringsplads. Vi forlader aktionen, da der bliver snakket på polsk, eller er det italiensk-russisk. Vi er blevet sultne og går igen op på 13 dæk. En snitsel til hver med tilbehør, der bliver skyllet ned med et glas øl, er ikke det bedste, vi har smagt. De er begge tørre og med ben. Kartoflerne er rå flere af dem, og vi bliver enige om, at vi er i gang med en anden slags mad, end vi er vant med. En rundtur på skibet fører os ned tit spa centeret, hvor små piger tager imod os, selv stemmerne, de bruger, er svage, men de er meget venlige at vise os alle rum. Vi kan endda få parvis massage, uden at vi mærker  noget. I teatersalen bliver der klappet, siger Henriette, og så styrer vi derned. Jeg finder to pladser og vi hører så sange, ser danse og optræden, hvor en mand slet ikke har ben, der er i vejen. En pige kan også slå knude på sig selv, uden hun kan mærke noget – intet ! Men jeg kan nu se, at hun ømmer sig lidt, da tæppet går ned. Vi går igen op på13 dæk, hvor kaffe og to kager venter os. Dagen slutter med et glas vin, vi går i kahytten. Henriette tager sig en løbetur, og jeg slapper af. Efter et bad kryber Henriette så i seng, hvor jeg ligger og gasser mig. Vores start på turen er overstået, og nu skal der suges energi til i morgen, hvor Visby kalder. Godnat.

Torsdag den 9 maj

Godmorgen til en ny dag, hvor solen kæmper for at få ørenlyd fra de mange skyer, der omkranser den. Klokken er hen ad 6.30, og vi kan sagtens få morgenmad, men vi er bare ikke så glade for at stå op. Skibet kaster anker klokken ca. 10.00, og derfor er det ikke så påtrængende at tage tøj på og mænge os med pøbelen. Vi er dog hurtigt i bukserne og tager elevatoren op til spisedækket nr. 13.
Jeg rager lidt frugt til mig og yoghurt, der viser sig at smage af ingenting. Det blander jeg med frugt af forskellig slags. Juice og kaffe sørger for, at alt glider ned. Jeg kan ikke finde ost og kødpålæg, - ikke før vi har sagt tak for mad. Æv !
Vi drager ned i kahytten, hvor der slappes af ved tabletten. Vi går lige ned for at få et nummer ( - eller bogstav) til tenderbådene. Vi bliver kaldt ud, når G kommer på tv. Vi venter bare og kan ikke rigtig finde ud af, hvilken slags overtøj, vi bør tage på. Jeg vælger min røde jakke, og Henriette vælger Margits jakke, hvad siger Margit så til, at hun ikke selv kan bruge sin jakke?
G kommer på skærmen, og vi starter indsejlingen til den spændende by - Visby. Solen er fremme, og vi har det skønt. Jo, det er da dejligt at gense denne fæstningsby. Vi kommer ind i en park, hvor foråret har sat sine første spor. Vi mærker, at det trækker sammen, og flere dråber tager magten fra solen.
Vi sætter kursen mod skibet, men pludselig går det stærkt. Gud er virkelig tissetrængende, han hverken kan eller vil holde sig på måtten. Godt våde modtager vores hytte os, og vi er hurtige om at få noget tørt tøj på og så komme op på dæk 13.
Bøffer i sandvitser, pølse og pomfritters bliver skyllet ned med en øl. Vores middagsmad smager faktisk rigtig godt. Jeg slutter af med en banan. Hjem i hulen igen, hvor jeg skriver dagbog, og Henriette maser sine fødder, den ene fod er svulmet godt op. Og nu er jeg færdig med de oplevelser, som jeg har oplevet indtil nu. Solen har fundet vej gennem skyerne, og vandet glitrer, så fiskene kan spejle sig uden at blive set.

Fredag den 10 maj

Gdynia er en ganske stor by, som vi vil se på gåben. Vi forlader skibet og får os et kort over staden, af en medarbejder, som har fast plads ved broen. Masser af busser venter på gæster, som de skal køre ind til Gdansk eller Malbork. Vi er ved at blive overfaldet af ivrige taximænd, der kommer med billige tilbud. Men vi har skruet benene godt fast, og lader dem om transporten af andre gæster. Der er ganske åbent de første kilometer, men så dukker der huse op. Vi kommer til hovedgaden, og her er der forretninger og især banker. Der er ikke over 30 meter mellem disse pengeslugere. Klokken er endnu ikke 09.00, så folk er endnu ikke kommet i omdrejninger. Jeg hilser på flere af mine artsfæller, det er altså især mænd uden tænder.

Foråret er på vej, og vi filmer de mange bebudere af blomster, som er født til at blive beundret. Vi kommer til en kirke, hvor der er gang i de troendes håbefulde dagligdags gerning. En nonne er legetante for en lille skoleklasse. De leger meget fromt og godt. Vi fortsætter ad hovedgaden, indtil vi ser en anden kirke højt oppe på et bjerg. Op og C, og måske B en stille bøn. En død bliver sat af rustbilen og skal snart finde sit sidste leje. Vi forlader bjerget og vender skuden hjemad. En anden særpræget kirke får os lokket til sig, og vi har fået alt med i kassen. Det begynder at regne, og jeg sætter det ene ben lidt hurtigere foran det andet. Men her går det galt, for Henriette tror, at hvis hun læner hovedet frem, så følger benene nok med. Nej bette do, sådan spiller klaveret altså ikke. Du mangler bare en kæde omkring halsen, og så skal du ned på alle 4. Vi når selvfølgelig at blive lidt klamme, eller våde i   bukserne, men det er nu ikke så slemt, som i Visby. Resten af dagen holder vi lav profil. Vi får forresten god mad, - lidt men godt. Henriette klæder sig flot ud, og dette betyder, at jeg bliver lun på hende, - i min alder ? Føj for en b.....
Vi drikker både kaffe vin og øl flere gange i løbet af dagen.

Lørdag den 11 maj
lørdag morgen viser solen sig fra sin gode side. morgenmaden består for mit vedkommende kun af 3 yoghurt og banan. Henriette skal også have frugt, hun er så frugtbar. Vi venter på, at folk begynder at gå fra borde, og så tager  vi benene på nakken og forlader det gode skiv. Vi går op i byen Kiel, og da kirken er overset, vender vi snuden hjemad igen. Det er blevet lidt blæsende, og vi er enige om, at vi ikke vil fryse eller blive våde. Det er ligefrem svært at stige ombord, for en ung mand har fået den ide, at vi skal ud igen, inden vi må gå forbi ham. En anden mand med mere magt, er dog hurtig til at sætte den modarbejdende mand på plads. Glade for at være ombord igen, betyder at vi kan få lidt mad til de trængende tarme. Vi sidder udenfor på balkonen og følger med i trafikken i det våde element. Jeg orker bare ikke de mange mennesker, der kommer ombord. Nye tyskere, som skal til Norge og se midnatssolen, og hvad der ellers sker deroppe. Derfor så tager vi endnu en vandretur -  i de Kielske parker. Vi var så heldige at gense stedet, hvor vores bil havde stået og ventet på os, mens vi var til byfest sidste år. Efter byturen ankommer vi til balkonen og bruger timer derude. For de nye gæster er der redningsøvelse, og den lader vi hånt om, vi kan jo godt spænde vesten på. Aftensmaden bliver for mig ret lille, for jeg har ikke den store madlyst. Om det var vandet fra svømmebassinet, der stadig sidder i næseborene, aner jeg ikke. Nye svømmeelskere leger veldig godt i det grumsede vand. De værste hømhømmer er vist renset ud, men lugten og synet er bevægende. Vores sengemand, der hedder Manuel er lige inde og låse for minibaren. Jeg er da ligeglad med den gang vand, vi har jo betalt for drikkelse på hele turen.
Henriette er stadig fin i tøjet, måske er hun ude efter noget ? Jeg vil lade pigen få tabletten og lege med. Vi er hurtigt ude på den danske jord og det tager ikke lang tid, inden vi sidder ude på altanen vores, og nyder stilheden.